Er der en konspiration i den danske forlagsbranche mod Barack Obama?

Hans politiske programskrift “The Audacity of Hope” blev, som jeg tidligere påtalte, af Niels Ivar Larsen og Informations Forlag fladpanderet til “Mod til at håbe”?

Nu har Gyldendal ladet Poul Bratbjerg Hansen skamskrible Obamas coming of age selvbiografi “Dreams from My Father” ned til prokuratortitlen “Arven fra min far“, der lyder som et Fritz Helmut kompleks eller en overtagelsesforretning på en midtjysk maskinfabrik. Er det så svært med “Drømme fra min far”? 

Come now into the match, fellas.

Efter et halvt år i respirator gik Hillary Clintons kampagne bort med værdighed i lørdags. Jeg havde selv lejlighed til at iagtage kampagnens ups and downs i New Hampshires snedriver denne januar, og har til det udmærkede Kommunikationsforum begået en lille artikel om brølerne i Hillary-kampagnen.

Ikke en smøg er røget, ikke en fadbamse er bundet og ikke en Disney-film er set af en socialdemokrat i sagen om Lars Løkke Rasmussen Jensens mange kreative bilag. Alligevel peger finansministeren og hans håndlangere nu panisk fingre af oppositionen …

Continue Reading »

Birthe Rønn Hornbeck (sic!) stak af med dagsordenen, da hun i en kronik i Politiken beskrev hvordan regeringens tørklædepolitik var på frontal kollisionskurs med hendes religiøse overbevisning.

Dermed brød ministeren nyt land i dansk politik ved at afvise et konkret politisk forslag med henvisning til et specifikt religiøst dogme. Og efter en uges vild jagt gennem Christiansborgs gange, hævede hun desuden barren for hykleriet i dansk politik, da det varslede kristne oprør fes ud i et æreløst tilbagetog…
Continue Reading »

Hvordan kan Informations Forlag dog tillade Niels Ivar Larsen at skænde Barack Obamas fremragende “The Audacity of Hope” med den danske titel “Mod til at håbe“??

Audacity betyder ikke bare “mod”. Det betyder frækhed; næsvished; chutzpah; mod, der nærmer sig det dumdristige; at vove det, der ligger ud over gængse normer. Det er så street wise og urban slang, og et fantastisk aggressivt ord (udtales au-DA-ci-ty), der er kontrapunktisk til det runde, konventionelle, næsten naive “hope“.

“Audacity of Hope” smager af ukuelig kamp mod alle odds; af Yes We Can, når de andre siger nej; af at være a skinny kid with a funny name; af community work i Chicagos urin-stinkende baggårde.

“Mod til at håbe” lyder som en finansredegørelse fra Nyrup-regeringens sidste dage…

Om dagen er han finansminister Rasmussen. Han har et gyldent politisk CV, fremragende politiske egenskaber og Statsministeriet i umiddelbar rækkevidde.

Ved aftenens første lille metalliske klik fra forseglingen på minibarens flasker forvandles han til sit grusomme alter ego: Hr. Jensen fra First Hotel…
Continue Reading »

Efter gårsdagens resultater i Indiana og North Carolina er det vildeste trip for politiske junkier i nyere tid på vej ud af organismen.

Det er ligeså sikkert, at Obama vinder nomineringen, som at Aab vinder DM i fodbold. Kun Clinton-kampagnen og Lynge Jacobsen nægter at anerkende de matematiske kendsgerninger, og postulerer at spændingen endnu er intakt.

Men hvorfor hænger Hillary stadig på? Måske har hun og hendes nærmeste rådgivere i de senere uger har slået ind på en langsigtet strategi: Når Obama planmæssigt får tæv til november, rykker 65-årige Clinton ind som første udfordrer til den 76-årige præsident McCain…
Continue Reading »

Jeg lever endnu. Og trods fristelsen blev jeg ikke i New Hampshire, som convert i Obama-kulten. Jeg takker for bekymringen.

Der er heller ikke tale om tavshed i solidaritet med partiformanden. Jeg er hverken i tænkepause eller refleksionsfase.
Mit eneste problem er, at jeg ikke rigtigt mener noget om noget for tiden. Hverken Ny Alliances triste skæbne, smiskerierne i Crawford eller den ustabile parlamentariske situation har givet anledning til et træk på skulderen. Jeg er p.t. udgået for meninger med relevans for den offentlige mening.

Det er dog lykkedes mig at anmelde en udmærket bog til Kforum.dk.

Jeg vender måske tilbage her på bloggen senere. Når det tynde øl er siet fra, og kun den sande kernelæser er tilbage…

Indtil da.

Hvor skal enhver politisk junkie være hvert fjerde år i januar? I New Hampshire, naturligvis, sammen med Barack, John, Mitt, Hillary og alle de andre. Så det er jeg i den næste uge, og der bliver nok derfor lidt stille her på sitet.

Måske bliver der tid til at blogge lidt - måske ikke…  Alternativt kan jeg anbefale Lars Mogensens udmærkede blog på politiken.dk. 

Men mon ikke, der bliver tid til et par refleksioner, når jeg kommer hjem.

Lad det være sagt med det samme: Jeg forstår ikke helt den udbredte kritik af statsministerens nytårstale. Og hvordan nogen kan kalde den en tynd kop te og mindre politisk end dronningen, er i mine øjne helt uforståeligt. Jeg synes faktisk, at det var en interessant tale til en afveksling. Statsministerens standardformat for nytårstalen plejer at være et uforpligtende skoleridt om frihed som begreb, tilsat en skamløs omklamring den politiske midte, der sidste år kulminerede med et bevinget ord af Oskar Hansen. Det var jeg ikke begejstret for.

Det blev dengang til endnu en fodslæbende overdans med Muhammed-krisen, hvor ordet frihed blev brugt 12 gange. I år var statsministerens friheds-count nede på 7. Men det var ikke det eneste, der skulle være anderledes. I år havde talen en slags politisk indhold…

Continue Reading »